Aarhus på cykel - fra vikingernes handelsplads til Danmarks største havn

Udsigt over Aarhus indre havn, det gamle toldkammer
   

En tur på cyklen er en bekvem og hurtig måde at se en stor del af byen på. På denne guidede cykeltur kommer du til at lære Aarhus at kende. Aarhus har, lige siden vikingerne grundlagde byen, været en af Danmarks vigtigste havne- og handelsbyer.

Vi kommer forbi en perlerække at byens highlights og jeg fortæller, hvordan Aarhus udviklede sig fra en middelalderlig købstad til Danmarks største havn.

Vi vover os gennem, hvad der engang blev kaldt "Danmarks uhyggeligste gade", forbi nordens ældste stenkirke videre rundt om Domkirken. Herefter ser vi på det hyggelige latinerkvarter med de smukke gamle huse og finder ud af, hvordan et ejendomsselskab er endt i en kostald.

Vi kører rundt om Aarhus Ø og nyder en henrivende udsigt over bugten. Her ser vi, hvordan en gammel containerhavn bliver til en moderne bydel med den mest vovede arkitektur.

Vi cykler forbi DOKK1 og den første kysthavn i Aarhus. En havn som kickstartede den rivende udvikling, der forvandlede Aarhus fra en købstad til et industrielt kraftcenter. Herfra ser vi også det tunge industrilandskab, der opstod i starten af 1900-tallet. I får også svar på, hvordan et kvægslagteri er endt få hundrede meter fra byens centrum og vi kommer til at se, hvor og hvordan de første industriarbejdere boede i Aarhus.

Cykelturen afsluttes med et kig på byens karakteristiske rådhus og byens store vartegn, kunstmuseet ARoS inden vi cykler tilbage til udgangspunktet.

Informationer

Varighed
3 timer
Type turforslag
Cykeltur
Land opgaven foregår i
Danmark
primært i byen
Aarhus
Entré eller andre udgifter
Ja
Hvortil skal der betales entre/ekstraudgift
evt. leje af cykel fra kr. 125
Længde i km
9
Minimum antal deltagere
1
Maximum antal deltagere
10
Book eget tidspunktPris pr. gruppe fra DKK Se priser

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!