Blæksprutte med indre direktør

Jeg skal finde den helt rigtige at have tæt på i hverdagen. Hvem det er, ved jeg endnu ikke, men jeg ved, at den helt rigtige kan supplere mig i hverdagen og kan selv sætte rammerne. Måske fuld tid, måske deltid, måske mere end fuld tid. Det afsøger vi sammen. Det vigtige er, at du har gode visioner og ambitioner for virksomheden på langt sigt.

Du ved en masse om og har erfaring med

  • rejsebranchen - på godt og ondt i ind- og udland
  • turisme i Danmark


Du er god til

  • at skabe positive relationer til kunder og samarbejdspartnere
  • at se nye muligheder og selv sætte dem i spil
  • at skabe nye udflugtsprodukter, der rammer kunders behov lige i hjertekulen
  • at skabe dine egne arbejdsrammer, ønsker og kan lide friheden i det
  • sprog - som minimum dansk og engelsk i skrift og tale på professionelt niveau
  • kundeservice, gæsteservice og en smilende tilgang i telefonen
  • er god til at bevare optimismen - også når rejsebranchen er udfordret
  • fjernledelse, support af kollegaer og indstillet på at hjælpe, når de har behov


Har du lyst til

  • et på alle måder selvstændigt arbejde
  • en arbejdsplads med højt til loftet og en professionel tilgang til alle opgaver, store som små
  • at investere i og kan skabe din egen arbejdsplads
  • gradvist at tage mere og stort ansvar for og om virksomheden


Det bedste match til mig som daglig leder fås, hvis du

  • har erfaring med de udfordringer, guider og rejseledere møder i hverdagen, så du kan yde saglig og seriøs support
  • har gode kontakter i branchen
  • har godt blik for økonomi
  • ligesom jeg synes, at arbejdsglæde vægter tungere end en høj årsindkomst
  • forestiller dig, at du skal blive på posten i en længere årrække og blive klar til at tage over på ledelsen


Hverdagen er vældig afvekslende. Dagene formes ofte af indkommende opgaver, især af hastesager. Alle opgaver skal løses professionelt, i en god tone og stemning. Vi automatiserer det, vi kan, uden at det må gå ud over kunde- og gæsteservice. Vi er få på kontoret og skal kunne og ville hjælpe hinanden. 

På kontoret er der plads til en uhøjtidelig stemning, en afvæbnende latter og til at vi lærer af vores fejl. Vi giver den en skalle, når der er behov for det og udnytter de frihedsgrader, der er plads til.

Ansøgning kun via formularen og kun hvis du mener det seriøst. Efterfølgende beder jeg dig give mig et ring, så vi sammen kan vurdere, om vi skal gå videre i processen. Du får helt automatisk en mail med det samme fra mig. I den står både tlf. nr. og hvornår du bedst fanger mig på tlf. Jeg glæder mig nemlig til din opringning efter ansøgningen.

Jeg er
Kontorets krumtap, Booking Manager, guide og rejseleder. Leder kontoret i hverdagen og fjernleder, når jeg er ude på opgave. Jeg er fuld af idéer, men har ikke tiden til at gennemføre dem alle. Jeg ved, at nogle af dem skal skydes ned, men ved ikke altid hvilke. Min indstilling er, at det skal være sjovt at gå på arbejde - og det er det.

Af hensyn til alles luftveje, er det et krav at alle på kontoret respekterer et røgfrit miljø.

Kontakt info
Navn
Adresse
Postnummer
By
Tlf.
E-mail
Disse erfaringer har jeg fra turistbranchen i Danmark:
Disse erfaringer har jeg fra turistbranchen i udlandet:
Jeg brænder for branchen fordi:
Disse er mine foretrukne arbejdsområder:
Jeg elsker at skabe mine egne arbejdsrammer fordi:
Jeg er det bedste match til dig fordi:
Dette er det, jeg virkelig kan bidrage med til firmaet:
Jeg ønsker at blive en del af firmaet fordi:
Jeg ser firmaet have denne position indenfor 5 år
Dette skal du også vide om mig:
Indsend

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!