Vær vært for verden
Har du lyst til at invitere udenlandske gæster hjem privat bare et par timer, så bliv vært i Visit a Dane konceptet.
Alle vore værter tilbyder gæsterne et indblik i dansk levevis, at se hvordan vi bor, og at opleve et typisk, dansk måltid. Vi ønsker at tilbyde værter i Danmark, der har lyst til at bidrage med positive minder til vore gæster.
Alle vores Visit a Dane værter glæder sig til at invitere gæster ind i deres private hjem. Udover at bidrage til de besøgendes oplevelse af Danmark, giver værtskabet en enestående mulighed for at komme helt tæt på andre kulturer på en sjov og anderledes måde i dit eget hjem.
Værternes omkostninger i forbindelse med besøget vil blive dækket af et honorar og der kan forventes en lille fortjeneste. Prisen for et besøg sætter værten selv. Værten bestemmer også selv hvor lang tid et besøg varer, er med til at beslutte datoer og ingen besøg bliver accepteret før værten selv har sagt ja tak. Alle værter designer egne besøg, vælger tidspunkter, ugedage, årstid og kan naturligvis takke nej til et besøg, hvis det er ønsket på et dårligt tidpunkt.
Meld dig som vært og se andre værters tilbud herunder.
Nogle værter arbejder også som guide og du kan se vore guider her.