Københavns arkæologi fra middelalder til Enevælde - mennesket i historien

Frederiksstaden
 

Jeg fortæller om Københavns udvikling og dens menneskers liv, set og fortalt ud fra arkæologiske fund og tolkning.

Jeg tager jer på en kronologisk rejse, hvor vi starter ved den tidlige vikingetids handelsplads nær Højbro plads og rejser op gennem historien. De arkæologiske tolkninger vil både være baseret på tidligere arkæologiske fund og udgravninger, krydret med fascinerende historier om københavnernes liv, tolket ud fra de nye arkæologiske udgravninger i forbindelse med Københavns metro.

Mennesket har siden dets oprindelse efterladt sig affald og genstande, bevidst eller ubevidst. Da stenaldermennesket levede i Københavns-området var det flinteflækker, i middeladeren måske en rosenkrans og i renæssancen en enkelt barnesko, der blev tabt. Disse genstande er i dag arkæologiske fund, og de giver et materielt perspektiv på historien. Genstandene er fantastisk berigende til at give et gribende og dybt billede af, hvilke mennesker der levede og arbejdede der, hvor København i dag ligger.

På denne byvandring vil vi starte på Højbro Plads, hvor jeg fortæller om området i den sene vikingetid. Jeg vil også fortælle, hvordan arkæologi kan bidrage til vores historieforståelse kontra de historiske kilder, og hvordan disse to arbejder sammen.

Vi vil herefter bevæge os videre mod Kgs. Nytorv, hvor grænsen til middelalderbyen lå. Her har de nyere metroudgravninger været med til at ændre og berige vores forståelse af København som by.

Vi vil gå videre mod Nyhavn, hvor jeg fortæller om udbygningen af byen og kanalerne i renæssancen og hvordan nye kvarterer som Frederiksstaden skød op i Enevældsperioden. 

Vi slutter af på Esplanaden i Frederiksstaden, som i dag er et smukt velhaverkvarter, men i flere hundrede år under renæssancen og Enevælden, var et sted, som københavnerne kørte møg og gammelt ragelse ud til. Alle disse udsmidte genstande er i dag med til at give et fantastisk indblik i menneskenes liv: deres klæder, kost, sygdomme, interesser - de arkæologiske fund fra lossepladsen og dets tolkninger er med til at synliggøre mennesket i historien.

Informationer

Varighed
2 timer
Type turforslag
Byvandring
Land opgaven foregår i
Danmark
primært i byen
København
Længde i km
2
Minimum antal deltagere
1
Maximum antal deltagere
30
Book eget tidspunktPris pr. gruppe fra DKK Se priser

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!