Egeskovs fantastiske haver og park

Have på Egeskov. Foto: Egeskov
   

En guidet tur i Egeskovs fantastiske parkanlæg er en skøn oplevelse. Her veksler farverne hele tiden. Egeskovs gartnere har travlt, og de flotte priser, anlægget har vundet, er fuldt fortjent. Kom selv med og hør historierne om park og haver.

Haven og parken er inddelt i flere afsnit, men alt kan nås på rigtig gode veje, hvor vi da sandelig også møder billedhuggeres smukke værker af høj klasse.

Havens historie starter i 1722, inspireret af Fredensborg og Frederiksborg, og generationer har værnet, fornyet og udvidet, så der hele tiden er nyt at se. Hvert år sker der nyt og alle ejere har været med til at sætte deres helt eget præg på haven.

Egeskovs anlæg har vundet flere store internationale priser, blandt andet som den bedst bevarede historiske have. Egeskovs have er blandt de 12 mest spektakulære historiske haver, og planterne står mellem de imponerende hække, som er over 400 år gamle. Selvfølgelig er der også køkkenhave, og alt drives økologisk. Der er også rig mulighed for at møde havens bestand af påfugle, der går frit omkring.

På den guidede tur oplever du Dahliahaven, Fuchsiahaven, Vandhaven, Livets Have, Barokhaven med de klippede figurer, Den hvide have og Geraniumhaven med dufte lige fra chokolade til hankat - og det er tilladt at røre.

Hvis du har lyst, kan du efter den guidede tur, fortsætte på egen hånd gennem de store drivhuse, hvor du også kan købe planter med hjem.

Du kan også booke en guidet tur på slottet eller lade guiden introducere de mange spændende udstillinger og museer. Du skal beregne en time ekstra, hvis guiden også skal fortælle om slottet eller udstillingerne.

Informationer

Varighed
1 time
Type turforslag
Museum eller attraktion - rundvisning af guide
Land opgaven foregår i
Danmark
primært i dette område
Egeskov
Entré eller andre udgifter
Ja
Hvortil skal der betales entre/ekstraudgift
Egeskov
Længde i km
1
Minimum antal deltagere
1
Maximum antal deltagere
25
Book eget tidspunktPris pr. gruppe fra DKK Se priser

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!