Fællesskab og gode oplevelser

18-03-2020

Fællesskab og gode oplevelser - hvad er den gode oplevelse for dig, sammen med venner og familie

Fordi vi alle har brug for et lille positivt løft i hverdagen, tilbyder vi 20% rabat på alle guidede ture på 3 timer og derover til udførelse inden 1.11. 2020. Turene skal bookes senest 18. april 2020. Det eneste, du skal gøre, er at skrive "Rabat2020" i kommentarfeltet på den tur, du booker.

I disse tider med pandemi kommer vi formentlig alle til at tænke i nye måder at være sammen på, vi finder måske nye og kreative måder at skabe fællesskaber på og vi oplever andre måder at mødes på.

Nogle går sammen i fællessang og viser deres skønne videoer, andre finder sammen over Skype eller andre online mødeplatforme og andre igen holder kontakten via telefon. I kvarteret her er der mange, der via kvarterets Facebookgruppe tilbyder at hjælpe hinanden med hundeluftning, indkøb, spil til børnene eller lægger bøger i kvarterets fælles bog-bytte-reol.

Heldigvis er der også nogle, der tænker fremad og planlægger gruppeaktiviteter, familieaktiviteter eller oplevelser med vennerne, når vi alle igen kommer til at leve livet på gader, caféer og parker som før. Det glæder vi os til.

Vi vil gerne bidrage og gøre tiden efter pandemien god og positiv og kan vi bidrage med en guide til at fortælle den lokale historie eller sætte kolorit på oplevelsen med en byvandring til din næste familiefødselsdag, barnedåb eller sammenkomst med vennerne gør vi rigtig gerne det. Vores erfaring er, at den fælles oplevelse ofte bidrager til gode snakke efterfølgende, og det er altid en fornøjelse at kunne bidrage til.

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!