I årene 1799-1814 rasede Napoleonskrigene i Europa og resten af verden. Danmark forsøgte at holde sig neutral, men kunne ikke undgå at blive revet med i storkrigen, der ikke lod en eneste verdensdel gå fri.

Første gang var Slaget på Reden i 1801, hvor en engelsk flåde under Lord Nelson, den senere så berømte sejrherre ved Slaget ved Trafalgar i 1805, nedkæmpede en dansk forsvarslinje af gamle, udtjente krigsskibe og bevæbnede pramme. Trods en heltemodig indsats fra de mange danske søfolk, soldater og frivillige, måtte man stryge flaget. Ikke desto mindre blev historien om Slaget på Reden udlagt som en dansk sejr.

Seks år senere i 1807 var den gal igen. Denne gang landsattes en hær på Sjælland under endnu en britisk krigshelt, Arthur Wellesley, den senere Duke of Wellington. Briterne lagde København under belejring, og bombarderede byen til overgivelse. Danmark måtte afgive hele sin store flåde til Storbritannien, og blev tvunget i armene på Napoleon. Her forblev landet trofast de næste syv år, hvilket resulterede i stor ulykke: Først statsbankerot i 1813, og ved krigens afslutning blev Norge adskilt fra den danske krone, og givet til den svenske.

Englandskrigene har i høj grad formet Danmark som det ser ud i dag. Hør mere om denne fascinerende periode i danmarkshistorien.