FABERGÉ. Den russiske Zars hofjuveler og den danske kongefamilie. Foredrag v/ Anastassia
Zarens hofjuveler har danske rødder - og jeg har russiske.
Jeg er meget fascineret af historie og min interesse for den russiske zarfamilie hænger sammen med min afstamning og den grusomme skæbne, den familie har lidt.
I mit foredrag fortæller jeg kort den spændende historie om den russiske zarfamilies glorværdige dage og forbindelser med den danske kongefamilie.
Foredragets hovedfortælling handler om C. P. Fabergé, zarens hofjuveler, der har danske rødder og var tæt knyttet til det russiske hof. Jeg fortæller om Fabergé selv og om hans kunst. Fabergé er verdenskendt for sine påskeæg, men har fremstillet meget andet, som jeg fortæller om.