Grækenland og flygtningekrisen. Foredrag v/ Kenneth

I mit foredrag fortæller jeg om, hvordan det er at være flygtning i Grækenland, hvordan det langsomt udviklede sig, og hvordan flygtningekrisen blev håndteret det år, hvor den økonomiske krise var på sit højeste.

Jeg har igennem 20 år arbejdet med flygtninge i Grækenland, som nu er blevet et af de væsentligste modtagelande af flygtninge.

I april 2015 deltog jeg i et møde hos UNHCR i Grækenland sammen med andre græske flygtningeorganisationer. Dengang var vi cirka 10 organisationer, som ydede diverse ydelser til den stabile strøm af flygtninge, som Grækenland har haft siden 90erne. På mødet spåede eksperterne, at antallet af flygtninge det år kunne komme op på næsten 100.000. Vi var alle chokeret, for det ville betyde en stor stigning i forhold til 2014. 

Et år efter, i marts 2016, da EU og Tyrkiet indgik en aftale om at tage flygtninge retur, var mere end 1 million kommet igennem Grækenland, og alene på Lesvos var der ankommet 90 organisationer for at afhjælpe situationen! 

Hvordan kunne det ske? Og vil det ske igen?

Vi vil også tale om, hvordan situationen er nu for de uledsagede mindreårige, som jeg har arbejdet med i de seneste år. Hvordan får du styret en ung, traumatiseret dreng imod en uddannelse og bedre job, når fristelserne med narkotika, prostitution og smuglerringe er lige uden for døren og ordren hjemmefra lyder på at finde arbejde og sende penge hjem? 

Foredraget former sig som en diskussion og tilhørerne er mere end velkomne til at stille spørgsmål om flygtninge, men også om andre emner der kan have interesse.  

Varighed: 1½ time

Jeg bor i Athen, men kan rejse til DK, hvis flytransporten dækkes.

Foredrag flygtningekrisen | Booking: +4541562859

Informationer

Varighed
1 - 2 timer
Om foredragsholder
Jeg har arbejdet med flygtninge i Grækenland i mere end 20 år, og har holdt foredrag om dette emne til mere end 30 grupper.  
Mine interesser
Historie, politik, samfund, kultur.
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

Pris pr. foredrag kr.
2000
Transportdækning, guide til mødested, pr. km kr.
1,5
Transport fra
GR-16673 Voula

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!