Svampe og mennesker. Fortid til nutid. Indføring i medicinsvampenes verden. Foredrag v/ Bjørn

 

Svampene har været her på planeten som noget af det første biologiske liv, og de har hjulpet alle de efterfølgende arter med at komme til verden - heriblandt mennesket.

Vi ser på hvordan dette har fundet sted - på hvordan mennesket historisk i forskellige kulturelle kontekster har tænkt om og anvendt svampe til alt fra overlevelse til det, man i buddhismen kalder oplysning.

Herefter fortæller jeg om de medicinske svampe, som findes i den danske natur i dag og om, hvad vi som nutidsmennesker kan bruge dem til i forhold til vores helbred og vores forhold til naturen. Der vil være et diasshow med eksempler, så vi forstår, hvordan de forskellige arter ser ud, og hvilke lignende arter de kan forveksles med. 

Til slut vil jeg fortælle om, hvordan man bærer sig ad med at fremstille sin egen medicin af svampe fra den danske natur.

Hvis der er interesse for det, kan jeg medbringe en medicinsk svampete til deltagerne, brygget på chaga, reishi og lakridsrod. Det vil i så fald koste 30 kr ekstra per deltager. Jeg medbringer også tørrede eksemplarer, som deltagerne kan fortroligøre sig med. 

Hvis der er interesse for det, kan dette foredrag fungere som forberedelse til en vandretur, hvor vi tager ud i en danske skov og identificerer og samler medicinske svampe til eget forbrug - hvis vi har heldet med os. Vi kan for eksempel tage på svampetur i Dyrehaven

Mig og en stor smuk flad lakporesvamp. Foto: Bjørn

Informationer

Varighed
1 - 2 timer
Hvad skal arrangør stille til rådighed for foredragsholder
projektor, lærred, usb opkobling til projektor. Kopper
Om foredragsholder
Jeg er antropolog, med stærke interesser fra naturmedicin, især medicinske svampe, kinesisk kultur, religion og med en stor erfaring som rejseleder rundt omkring i verden, og erfaring som foredragsholder i forskellig regi, bl.a. antropologiske konferencer, Dansk-Kinesisk venskabs forening og Forsvarsakademiet. Jeg fortæller om ting, jeg selv har erfaret i mit liv. 
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

Pris pr. foredrag kr.
3000
Transportdækning, guide til mødested, pr. km kr.
0,00
Transport fra
DK-2100 København

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!