Guide i København og Nordsjælland, Martin

 

Her får man ikke kun viden om, men også fornemmelse for og forståelse af hvert besøgsteds betydning gennem tiden. Jeg brænder for at gøre historien levende, nærværende og medrivende, så der er i høj grad chance for, at man selv udvikler en forbindelse til stederne under turen.

Med en mere end solid international profil og akademisk baggrund i historie, retorik, filosofi og klassiske fag byder jeg på en kulturbevidst og (tvær!)faglig dybde langt ud over det sædvanlige, uden at det bliver hverken støvet eller tørt.

Jeg tilbyder tematiske ture i København og Nordsjælland, hvorfra min egen verden går. Temaerne er især centreret omkring dannelse, filantropi og øl, samt forbindelsen til og mellem dem og de steder vi besøger og betragter på vores tur. Jeg fortæller også meget gerne om fortidens store danske personligheder inden for videnskab og industri, samt om de historiske biografiers store (dannelses)potentiale under et besøg på Frederiksborg Slot, der huser Danmarks største portrætsamling. Mange af samlingens portrætter gemmer nemlig på usædvanligt opbyggelige og opløftende historier, som alle vil kunne få glæde og gavn af at kende, men som kun de færreste er opmærksomme på overhovedet eksisterer.

Er de besøgende interesserede, så slutter jeg altid meget gerne af med en snak om forbindelsen mellem etik og æstetik over et glas godt dansk øl, der ikke bare illustrerer selvsamme forbindelse men også kommer med en indbygget garanti for, at oplevelsen også i fysisk forstand bliver oprigtigt opløftende og absolut ikke tør.

Jeg har tidligere undervist i blandt andet historieformidling på Københavns Universitet, haft omfattende kursus- og foredragsvirksomhed i Spanien med fokus på karakterdannelse, hvor jeg har fejret store formidlingssucceser med alle slags publikummer fra VIP-turister til politikere og fra hårdkogte fængselsindsatte til de yngste skolebørn.

Jeg har simpelthen bare altid elsket at dele min begejstring for væsentlige historier, mennesker og steder i fortiden og deres sammenhæng med os, der lever nu og her, og jeg har endnu ikke oplevet et publikum, hvis interesse jeg ikke har kunnet fange og fastholde. Min formidling er baseret på en overbevisning, der tilmed har vist sig at være smittende; nemlig at jo bedre vi fortæller, forstår og i det hele taget forholder os til fortiden, desto bedre vil vi også være i stand til at lære af den til glæde og gavn for ikke kun vores egen men også vores fælles fremtid.

Informationer

Navn
Martin
Fødselsår
1980
Førstehjælpskursus
Nej
Mine interesser
Historie, filosofi, kunst, kultur, sprog, øl, mad, gourmet, opera, historiske markeder, vandring
Uddannelse
Historiker, retoriker og filosof
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

1. time DKK
...
Hver påbegyndt time derefter DKK
625
Hjælp til planlægning pr. påbegyndt time DKK + moms
600
Bookes mindst timer
1
Transport fra
DK-2860 Søborg
Transport fra
DK-
Transportdækning guide, offentlig transport
Ja
Tillæg pr. time før kl. 8 DKK
150
Tillæg pr. time efter kl. 18 DKK
150
Tillæg pr. time lørdage DKK
110
Tillæg søndag/helligdage pr. time DKK
130
Hvis købes for mere end kroner
4000
Gives rabat på hele ordren %
10%

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!