Guide Syddanmark og Fyn, Lars

   

Jeg guider i hele Region Syddanmark og jeg lægger meget vægt på den gode historie. Jeg lægger også meget vægt på, at vi sammen oplever det unikke i by og landskab.

Ved at fortælle gør jeg oplevelsen spændende, og landskabet levende. Der er så meget at fortælle om steder, byer og landskaber - og med min solide historiske og kulturhistoriske uddannelse er der v-i-r-k-e-l-i-g mange historier om Syddanmark, Fyn, Sønderjylland, Østjylland og Vestjylland, som jeg kan trække op af hatten. 

En gammel købstad? Jeg fortæller så bybilledet bliver levende. En guidet cykeltur? Jeg har været i store dele af Jylland, Nordtyskland, samt i Frankrig og Italien på cykel - men Sønderjyllands østkyst, Sydfyn og Langeland er mine specialer, og jeg garanterer: de har MEGET at byde på. Hvad det er? Det vil jeg gerne vise jer, i bus, til fods eller på cykel.

Når jeg guider cykelture er mit tempo moderat og turene normalt på 30-50 kilometer. Jeg kan finde på at stoppe op og indlægge et spontant besøg i en landsbykirke eller en gårdbutik - vil man træne sin krop til Tour de France, så er det bedre sammen med en anden guide.

De byer, vi besøger og det landskab, vi rejser igennem, skal stå friskt og levende. Med en B.A. i historie kender jeg en del til kulturhistorien, men sanser og sjæl fortjener noget begge to, så en pause med is og kaffe og tid til at se på sceneriet, det skal der være plads til. I byerne lægger jeg vægt på det historiske og unikke ved stedet.

Cyklen er et fantastisk rejsemiddel i Syddanmark, fordi vi har tid til at opleve landskabets skønhed, se skyernes skygger danse henover markerne, se hvordan naturen skifter fra sted til sted og har tid til at se lyset, som flimrer fra bælter, fjorde og søer. Når vi rejser sammen på denne måde, er vi allermest levende. Dette er, hvad jeg ønsker at byde mine gæster.

Hvis I så bagefter skulle få lyst til at fortsætte lidt længere og gå rundt om det næste hjørne også, og l-i-i-i-ge se lidt mere på egen hånd - så har jeg gjort mit job.

Informationer

Navn
Lars
Fødselsår
1962
Mine interesser
Historie, kulturhistorie, filosofi, psykologi, sprog
Uddannelse
M.A. Dansk som fremmedsprog.
Cand. phil. Idehistorie
B.A. Historie
Kompetencegivende sidefag i Tysk
P.D. Psykologi
- og så det løse....
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

1. time DKK
...
Hver påbegyndt time derefter DKK
550
Hjælp til planlægning pr. påbegyndt time DKK + moms
300
Bookes mindst timer
2
Transport fra
DK-5210 Odense
Transport fra
DK-
Transportdækning, guide til mødested, pr. km kr.
3,56
Transportdækning guide, offentlig transport
Ja
Tillæg pr. time før kl. 8 DKK
100
Tillæg pr. time efter kl. 18 DKK
100

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!