Armbrøst
Armbrøst er en bue med en mekanisme, som skyder pilen afsted ved et tryk på en aftrækker.
De ældste armbrøster er fundet i Kina og er fra det 5. århundrede før vor tidsregning. Armbrøsten var langt lettere at anvende end bue og pil. I løbet af Middelalderen blev armbrøsten forfinet og effektiviseret og blev da et frygtet krigsvåben.
Armbrøsten blev i begyndelsen anset for ikke at være et hæderligt våben, da alle kunne bruge den, og den ikke krævede samme, årelange øvelse til brug i krig, som buen gjorde.
Armbrøster blev først lavet i træ og ben, som imidlertid udskiftet med jern i Middelalderen, hvilket gav et stærkere våben. Pile fra armbrøsten blev kaldt bolte og kunne nemt trænge igennem både panser og ringbrynjer.
Oprindelig var en armbrøst bygget som en bue fastgjort til en træstok. Buestrengen kunne trækkes tilbage og fæstnes med en låsemekanisme til træstokken, der kunne løsnes på rette tidpunkt, så pilen kunne sendes afsted med stor kraft.
Det var dyrt at træne en bueskytte, og derfor var det et stort tab, når en bueskytte faldt i krig. Det var ikke så fatalt for krigsherren at miste soldater, der kunne anvende armbrøster, da de var langt billigere at træne - og der var derved også flere af dem.
Da krudtet blev opfundet, blev armbrøsten udskiftet med andre våben som musketter, geværer og pistoler.