Store Bededag er en dansk helligdag, der falder på den fjerde fredag efter påske.

Før Reformationen var der flere mindre bededage, hvor folk fastede og præsten bad for fred, for eksempel hver onsdag på landet. Desuden var der bededage ved særlige lejligheder. Alle disse bededage blev afskaffet med Reformationen, men blev gradvist indført igen, en efter en.

Den Store Bededag, som vi fejrer i dag, blev indført af den sjællandske biskop Hans Bagger (1673-1693), der i sit stift indførte tre faste- og helligdage. Disse tre blev senere ved en kongelig forordning af 27. marts 1686 gjort til én, nemlig "ekstraordinær almindelig bededag" i hele Danmark.

På denne dag måtte ingen arbejde, fra solnedgang aftenen før. Derfor bagte bagerne store hvedeknopper, som kunne købes og varmes på Store Bededag. Det har udviklet sig til, at det i dag er tradition at spise varme hveder aftenen før Store Bededag.