Bronzealderen
Bronzealderen strækker sig fra ca. 2.000 til 500 før vor tidsregning og er den periode, hvor bronze var det primære materiale, der blev brugt til at fremstille genstande.
Bronzealderen kendes især på genstande skabt af bronze, samt gravhøje, helleristninger og langhuse.
I bronzealderen blev der skabt smukke kultgenstande, hvor spiraler og koncentriske cirkler prydede kultøkser, smykker og statuetter. Solvognen på Nationalmuseet i København er et godt eksempel. Nyere forskning viser at bronzealderfolket bl.a. tilbad en form for solgud, hvilket forklarer solsymbolerne på bronzealderens kultgenstande og helleristninger.
Bronzealderfolkets høvdinge og ledende medlemmer af samfundet blev begravet i store gravhøje. Egtvedpigen og bronzealderhøjene Trehøje på Mols er eksempler på sådanne begravelsesritualer i Bronzealderen.
Bronzealderfolket boede i lerklinede langhuse og dyrkede landbrug. De handlede bl.a. med rav, som blev kaldt Nordens guld. Mange af de danske bronzealdertraditioner stammede fra græsk bronzealderkultur, de græske, mykenske og ægæiske kulturer, såsom soldyrkelsen, symbolbrug og våbentyper.
Bronzealderen blev efterfulgt af jernalderen.