Christian 7. (1749-1808) var konge i Danmark fra 1766 til sin død i 1808. Han var gift med Caroline Mathilde. Far til Frederik 6. og Louise Augusta.  

Christian 7. blev født i 1749 og blev som blot 17-årig gift med sin kusine, den engelske Caroline Mathilde. 

Kongens sindssygdom betød, at alle regeringsbeslutninger blev taget af forskellige kongelige rådgivere, afhængigt af hvem der vandt de interne magtkampe ved hoffet. Her var enkedronningen, Juliane Marie, og hendes søn, Arveprins Frederik, samt statsmanden Ove Høegh-Guldberg, centralt placeret. 

I perioden 1770-1772 var det reelt livlægen, Johan Friederich Struensee, der regerede landet.

I 1784 gennemførte kongens søn, den senere Frederik 6., et statskup, hvorved han blev kronprinsregent og uofficielt kom til at styre landet. På det tidspunkt var han bare 16 år. Christian 7. var fortsat officielt Danmarks kongelige overhoved, men det var Frederik 6., der gennemførte landboreformerne og ophævelsen af stavnsbåndet. 

Christian 7. døde i 1808 i en alder af 59 år.