Cisterciensere

Cistercienser-ordenen er navnet på en munkeorden, der blev grundlagt i Frankrig, og hvis største personlighed er Bernhard af Clairvaux. Det første cistercienser-kloster blev grundlagt i 1098 i byen Citeaux, som cistercienser-ordenen har taget navn efter.

Cistercienser-ordenen var en asketisk og arbejdsom orden, der ryddede skov og opdyrkede ødemarken. Cistercienserne lever efter reglen "Ora et labora", der betyder "Bed og arbejd". Ofte havde munkene store landområder, hvor de dyrkede jorden og forskelligt håndværk.

Cistercienser-ordenen kom til Danmark i 1144 på foranledning af ærkebiskop Eskild. Der blev oprettet 12 klostre i Danmark, hvoraf klosterkirkerne i Sorø og Løgum stadig er bevaret, mens dele af en klosterfløj er bevaret i Esrum. Cistercienserne kaldes også for de hvide munke. Cistercienserne bærer hvide kutter med sort skapular, kappe.

Cistercienser munk | Guide | Book: +45 41562859

Turforslag der også handler om Cisterciensere

 

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!