Bengerd, prinsesse af Portugal og dronning af Danmark fra 1214-1221

Dronning Bengerd var født i Portugal, datter af den portugisiske konge Sancho 1. og døbt Berengaria. Hun er i Danmark kendt som Dronning Bengerd. Dronning Bengerd var kong Sancho 1.'s femte datter. Kong Sancho 1. døde i 1212 og Berengaria blev forældreløs.

Bengerd blev gift med Valdemar Sejr i 1214. Et af formålene med ægteskabet var, at Bengerds bror, kong Alfonso 2. fik mulighed for at indgå alliancer vendt mod Frankrig, hvor Valdemar Sejrs søster var dronning.

Bengerd og Valdemar Sejr fik 4 børn: Sophie, Erik Plovpenning, Abel og Christopher. Sønnerne efterfulgte alle deres far på den danske trone.

Dronning Bengerd er begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted, hvor mange af Danmarks tidlige konger også ligger begravet. I 1855 blev hendes grav åbnet og man fandt en tyk hårfletning, fint byggede knogler og et velformet kranie, hvilket er med til at understøtte overleveringen om hendes skønhed.

Bengerd optræder i sagn og myter om Valdemar Sejrs tid og hans to dronninger, men der er intet samtidigt skriftligt belæg for sagnenes påstande. Sagnene understreger alle, at Dronning Bengerd blev betragtet som den totale modsætning til Valdemars første hustru, Dronning Dagmar.

Dronning Bengerd var ikke særlig populær, men blev betragtet som meget smuk med mørke øjne og sort hår og folkeviserne kalder hende en besk blomme, mens Dagmar var yderst populær, blond og med blå øjne.