Enkeltgravsfolket (ca. 2.800-2.200 f.kr.) eksisterede i en periode i den yngre stenalder, bondestenalderen, gennem kobberalderen og i den tidlige bronzealder.

Enkeltgravskulturen eksistede samtidig med Tragtbægerkulturen, men spredte sig over et større område i Nordeuropa. Enkeltgravsfolket kom fra området ved Elben og indvandrede i den sene bondestenalder.

Enkeltgravskulturen er opkaldt efter dens gravskik, hvor hvert individ blev begravet for sig selv i en lille gravhøj. Enkeltgravsfolket ligner til forveksling Tragtbægerfolket, og begge kulturer producerede store stridsøkser af sten, som primært blev brugt som statusvåben. Disse pragtvåben er fundet i mandegrave, mens man har fundet rav i kvindegrave.

Enkeltgravskulturen og dets folk var mere en kulturepoke end et decideret folkeslag.