Flammen

Flammen (1921-44) var medlem af den danske modstandsgruppe Holger Danske. Han foretog, sammen med sin makker Citronen, en række stikkerlikvideringer  i 1943-1944. Flammen døde, da Gestapo forsøgte at arrestere ham.

Flammens rigtige navn var Bent Faurschou-Hviid og han kom fra Nordsjælland. Han fik sit dæknavn på grund af sit røde hår. Flammen kom i 1943 med i en mindre modstandsgruppe i Holbæk-området, som tog sig af sabotage og trykning af illegale blade. Samme år flyttede Flammen til København, hvor han blev medlem af modstandsgruppen Holger Danske. Her mødte han "Citronen", som blev hans faste makker til likvideringerne af danske stikkere.

Flammens nære ven, Svend Otto Nielsen, kaldet "John", blev i december 1943 angivet til Gestapo af en dansk stikker. John blev senere henrettet. Efter denne episode begyndte Flammen at foretage likvideringer af danske stikkere.

Sammen med Citronen tilskrives Flammen i alt 11 mord.

På grund af de mange likvideringer var Flammen den mest eftersøgte person under besættelsen. Gestapo havde store problemer med at opspore ham og forsøgte sig i desperation med at anholde tilfældige rødhårede mænd på gaden.

I 1944 havde Gestapo fået opsporet ham, og han begik selvmord ved at sluge en kapsel med cyankalium.

Både Flammen og hans makker Citronen er begravet i Mindelunden i Ryvangen. 

Historien om Flammen og Citronen blev filmatiseret i 2008

Køb den hos: Amazon

Flammen | Guide | Book: +45 41562859

Turforslag der også handler om Flammen

 

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!