Folkehøjskole
Folkehøjskolerne i Danmark tilbyder en form for kostskoleophold for deltagere i alle aldre, hvor det sociale er i højsædet.
Folkehøjskoleophold er for både børn, unge, voksne og ældre i det danske samfund. Der tilbydes ophold af varierende længde fra en uge til flere måneder. På folkehøjskolerne er der generelt fokus på samfundet og tilværelsens generelle sammenhænge såvel som specialiserede emner.
Folkehøjskolerne var oprindelig inspireret af åndelige og kristne værdier. Danmarks første folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i 1830'erne, på baggrund af N.F.S. Grundtvigs tanker om folkelig oplysning.
Grundtvigs folkehøjskole var et modtræk til datidens elitære pædagogik, og han nedskrev sine tanker og ideer i nogle skrifter. Her stod blandt andet, at skolen ikke skulle styres af lærere, men af de studerende. Disse tanker blev i 1830'erne anset for at være revolutionerende.