Friskoler er en over 150 år gammel tradition i Danmark. Friskoler sikrer forældrene ret til selv at vælge lærere, undervisningsformer og undervisning i overensstemmelse med eget livssyn.

I 1814 blev der indført skolepligt i Danmark, men i Grundloven fra 1849 blev der lagt vægt på mindretals ret til at leve i overensstemmelse med eget livssyn og egen religiøs tro. Der opstod derfor et ønske om, at forældre kunne få deres børn i en skole, der i undervisningen understøttede deres specielle livssyn.

I 1855 sikrede Grundlovens paragraf 76, at forældre kunne oprette friskoler med offentligt tilskud. Det betyder i praksis, at forældre kan vælge lærere, bestemme, hvilken professionel baggrund lærerne skal have, samt bestemme, hvad skolen skal vægte i sin undervisning. Skolen skal godkendes af Undervisningsministeriet, der fører tilsyn med alle skoler, og eleverne skal kunne bestå prøver i en række obligatoriske fag.

Friskoletanken forbindes ligesom højskoletanken ofte med N.F.S. Grundtvigs og Chresten Kolds skolesyn om fortællingen som det bærende element i undervisningen, men det er i dag langt fra tilfældet med alle friskoler. 

I 2016 var antallet af friskoler og private grundskoler tæt på en tredjedel af antallet af folkeskoler. Blandt skolerne findes der jødiske, katolske, andre kristne samt muslimske friskoler. Det tyske mindretal i Sønderjylland har f.eks. egne skoler. Derimod har ideen om politiske friskoler aldrig slået rigtigt an.