Frit Danmark
"Frit Danmark" var et illegalt blad, som blev udsendt under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945.
Organisationen bag bladet "Frit Danmark" ønskede at skabe et landsdækkende netværk, der kunne producere og fordele det illegale blad i hele landet.
Flere af de ledende medlemmer bag "Frit Danmark" var medlemmer af Frihedsrådet, hvorved Frihedsrådets beslutninger og holdninger i nogle henseender blev videregivet i bladet.
"Frit Danmark" var det næststørste illegale blad under besættelsen. Det blev kun overgået af det illegale blad "Land og Folk", som blev udgivet af kommunistiske grupper.