Grauballemanden

Grauballemanden er et moselig fra jernalderen, som blev fundet i Grauballe ved Silkeborg i 1952.

Grauballemanden var ca. 175 cm høj og er det mest velbevarede moselig i Danmark. Grauballemanden blev udgravet af P.V. Glob og Forhistorisk Museum ved Aarhus, efter at liget var blevet fundet af en tørvearbejder.

Gruballemanden blev henrettet i jernalderen, og ofret i en mose, hvilket var et almindeligt ritual i denne periode. Han fik skåret halsen over og menes at være blevet henrettet og ofret på grund af en forbrydelse. Grauballemanden var ca. 30 år gammel, da han blev ofret. I følge dateringen skulle han stamme fra perioden 410-210 før vor tidregning, hvilket vil sige før-romersk jernalder

Grauballemanden er særdeles velbevaret på grund af de gode kemiske processer, som forekommer i en tørvemose og som nærmest garver organisk materiale, som menneskehud.

Grauballemanden kan i dag ses på Moesgård Museum ved Aarhus.

Turforslag der også handler om Grauballemanden

 

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!