Holger Danske var Danmarks største modstandsgruppe med ca. 350 medlemmer. Gruppen var aktiv i perioden 1943-1945, hovedsagligt i Københavnsområdet.

Modstandsgruppen Holger Danske blev stiftet i foråret 1943.

Holger Danske var landets største modstandsgruppe og havde ved krigens afslutning ca. 350 medlemmer. Under krigen mistede gruppen i alt 65 medlemmer, som enten blev henrettet af tyskerne eller mistede livet i forbindelse med en af gruppens aktioner. Holger Danske blev optrevlet af tyskerne to gange, men det lykkedes ikke at identificere alle gruppens medlemmer, hvorfor gruppen levede videre.

Holger Danske var opbygget af flere undergrupper, som ikke havde nogen intern kontakt. Denne opbygning var en sikkerhedsforanstaltning, der sikrede, at modstandsarbejdet kunne fortsætte, selvom en af undergrupper blev opsnappet af Gestapo. Gruppen foretog ca. 100 sabotageaktioner under krigen, hvoraf de største aktioner fandt sted i 1943 med sprængningen af Forum-hallen og i 1944 med angrebet på B&W.

Modstandsgruppen udførte færre sabotageaktioner end f.eks. BOPA, da gruppen i stedet specialiserede sig i likvideringer af stikkere. Gruppens medlemmer tilskrives omkring 200 stikkerlikvideringer.

To af gruppens medlemmer var Jørgen Haagen Schmith, der gik under dæknavnet ”Citronen” og Bent Fauerschou-Hviid, kaldet ”Flammen”. Både Flammen og Citronen mistede livet i 1944, da Gestapo forsøgte at arrestere dem. Flammen og Citronen deltog i flere sabotageaktioner for Holger Danskes undergrupper, men de huskes især for de stikkerlikvideringer de udførte i 1944.

Gruppen tog navn efter den danske sagnhelt Holger Danske. Sagnet siger, at Holger Danske vil vågne op og forsvare Danmark, hvis Danmark er truet. Da modstandsgruppen netop kæmpede mod den tyske besættelsesmagt, var dette et passende navn.