Hovedstad
En hovedstad er den by i et land, hvor landets regering, og nogle gange centraladministrationen, sidder.
I Europa i dag er det som oftest landets største by og økonomiske centrum, der er hovedstaden.
Tidligere blev hovedstaden udvalgt alt efter, hvor kongen opholdte sig. Dermed kunne hovedstaden flyttes fra sted til sted.
I dag er København Danmarks hovedstad, men tidligere har f.eks. Nyborg fungeret som Danmarks hovedstad i en kortere periode.