Hvidstengruppen

Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe under 2. Verdenskrig, som holdt til i området omkring Hvidsten Kro i Jylland. Gruppen var en såkaldt nedkastningsgruppe, der tog imod våben og ammunition, som engelske fly kastede ned. Gruppen var aktiv i perioden 1943-1944.

Hvidstengruppen blev stiftet af kroejer Marius Fiil og gruppens arbejde var centreret omkring ham og hans familie. Hvidsten Kro ligger mellem Randers og Mariager. Gruppen modtog sprængstoffer, våben og ammunition, som herefter blev distribueret ud til modstandsgrupper i det meste af Jylland, så det kunne bruges i modstandskampen.

Gruppens medlemmer fik besked om kommende nedkastninger ved at lytte til den engelske radiostation BBC, som udsendte kodede beskeder med tidspunkter for nedkastninger.

Hvidstengruppen var som nedkastningsgruppe yderst succesfuld og formåede at holde deres aktiviteter hemmelige relativt længe. Gruppens succes blev desværre også deres undergang. Udover våben og ammunition havde Hvidstengruppen også taget imod flere engelske faldskærmsfolk, som var gemt rundt om i landet. Det var angiveligt nogle af disse, der afslørede Hvidstengruppen, da de blev pågrebet af tyskerne.

Gruppens medlemmer blev arresteret af Gestapo 11. Marts 1944. Ved den tyske krigsret blev otte af gruppens medlemmer dømt til døden. De blev henrettet 29. Juni 1944 i Ryvangen, der i dag er en mindelund.

Marius Fiil | Guide | Book: +45 41562859

Turforslag der også handler om Hvidstengruppen

 

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!