Julemiddag

Julemiddagen spises i Danmark 24. december om aftenen, hvor der også danses om juletræ og pakkes gaver ud.

Julemiddagen består ofte af andesteg eller flæskesteg med brunede og hvide kartofler, lun rødkål og brun sovs. Til dessert spises der ris a la mande i mange familier, en dessert der kun kendes i Danmark.

De senere år har julemiddagen undergået små forvandlinger. Den lune rødkål er nogle steder blevet til rødkålssalat, den brune sovs er blevet mindre fed og nogle har taget den engelske skik med kalkun til sig, men med dansk tilbehør.

Tidligere bestod julemiddagen af gåsesteg med fyld af svesker og æbler, samt risengrød. Risengrøden blev serveret først, så man ikke var så sulten, når man skulle spise af den dyre gåsesteg.

Siden ca. år 1800 har man i risengrøden eller ris a la manden gemt en mandel. Den, der finder mandlen får en mandelgave. Den traditionelle mandelgave er en marcipangris.

Turforslag der også handler om Julemiddag

 

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2855 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!