Den danske tradition med juletræet og dets pynt er historisk set ikke en særlig gammel tradition, da juletræet havde svært ved at vinde indpas i Danmark i begyndelsen.

Juletræet er oprindelig en tysk tradition, der kom til Danmark i 1808. Dengang var det en skik, der bredte sig noget langsomt, da mange så på den med stor skepsis og flere gejstlige ikke så noget kristeligt i skikken.

I årene omkring 1. verdenskrig var skikken dog så udbredt, at de, der ikke havde råd til et juletræ, fandt på andre løsninger: små grantræer i potter, grønkålstokke i potter, kosteskaft med grene - kreativiteten var stor. Måske var det en af grundene til, at fagforeninger gjorde det til en tradition at holde juletræsfester for medlemmer og deres familier. Her kunne børnene se og danse omkring et rigtigt (og ofte stort) juletræ og så fik de en godtepose med hjem. Juletræsfester lever videre som tradition i en del idræts- og boligforeninger.

Juletræets pynt var de første år julegaverne, som beskrevet i Peter Fabers "Højt fra træets grønne top". Kræmmerhus var kendt fra butikker som indpakning til slik og kunne pyntes med tegninger eller sirlige klippede mønstre. Papirkurve eller -hjerter blev flettet til samme formål. De blev fyldt med pebernødder, nødder og rosiner og hængt på træet. Juletræet blev også pyntet med sukkerfigurer og honning- eller peberkagefigurer dekoreret med glasur.

Senere kom små paptrommer, glaskugler, glasklokker og glasfugle, fehår og lametta til. I mange familier er der på træet flettede papirstjerner, kræmmerhuse, hjerter og stjerner klippet i glanspapir. At samles og flette stjerner, julehjerter og kræmmerhuse er også en hyggelig dansk juletradition.

I Danmark hænger nogen flagguirlander med Dannebrog på juletræet. Denne tradition stammer fra årene 1864 til 1920, hvor det danske mindretal, syd for den daværende grænse, ikke måtte flage med Dannebrog. Juletræsguirlanderne var en tavs protest.

I dag har de fleste juletræer en stjerne i toppen som henvisning til stjernen over Betlehem. Men tidligere var det også almindeligt med en engel i toppen eller en stork som symbol på det nyfødte Jesusbarn.