Karmelitermunke

Karmeliterne er en katolsk tiggermunkeorden, der går tilbage til 1100-tallet. Her slog munke sig ned som eneboere på bjerget Karmel i Palæstina, hvor de ville leve i askese og fattigdom. 

Erik af Pommern hidkaldte karmelitermunke til Skandinavien i 1410. Formålet med at bringe karmelitermunke til Norden var et led i købstædernes udvikling, hvor munkene skulle være med til at udbrede viden og lærdom. Der blev bygget karmeliterklostre i Helsingør, Skælskør, Aarhus og Assens. 

Der findes også en retning inden for karmeliter-ordenen, der er strengere, hvor munkene f.eks. ikke bærer sko.

Karmeliterklostret i Helsingør anses for det bedst bevarede karmeliterkloster i hele Skandinavien.

I 1999 blev der oprettet et karmeliterkloster for kvinder i Hillerød. Karmeliter-ordenen kaldes også for hvide brødre, fordi karmeliterne bærer hvide skulderslag, det såkaldte skapular.

Turforslag der også handler om Karmelitermunke

 

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2855 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!