Katedralskole
En katedralskole var tilknyttet en kirke eller et bispesæde og kendes i Danmark fra 1100-tallet.
Katedralskolerne lå under myndighed fra en domkirke eller anden kristen instans og opstod i Danmark i Middelalderen. På katedralskolerne lærte man om kristendom og kirkelig musik, men også mere klassiske fag som grammatik, stavning, retorik og dialektik. I de ældre klasser blev man uddannet til præst. Katedralskolerne gik også under navnene domskoler og kapitelskoler.
Katedralskolerne blev statsejede efter Reformationen, hvor de blev omdannet til latinskoler for de rigeste borgeres børn. I 1986 overtog amterne de staslige skoler og gjorde katedralskolerne til gymnasier, men de fik lov at beholde navnet katedralskole.