Ordet kloster kommer fra det latinske ord claustrum, der betyder indelukke.

I forskellige religioner har der til alle tider været troende, der ønskede at afsondre sig fra den verdslige verden ved netop at lukke sig inde, dvs. gå i kloster. Mændene blev ofte henvist til som munke og kvinderne som nonner. Munke og nonner ønsker at vie deres liv til Gud, og giver i ønsket herom afkald på verdlige fænomener som mand, kone og børn. 

I den vestlige verden har munke og nonner, som hovedregel, levet efter enten Benedikts- eller Augustins regler. I Danmark var de første klostre benediktinske, oprettet af konger og biskopper.

Det er fra Sankt Knuds Kloster i Odense, at vi har de tidligste skrifter, der bevidner klostrenes eksistens. Disse skrifter er fra 1095.

Der blev grundlagt henved 140 klostre i Danmark i løbet af Middelalderen, og klostrenes betydning som lærdoms-, videns-, social- og arbejdscentre kan ikke overvurderes. De fleste klostre blev afviklet i forbindelse med Reformationen, og enten revet ned eller overdraget til staten = kongen.