Kongeåen
Kongeåen hed oprindelig Skodborg å.
Kongeåen har op gennem historien dannet grænse mellem Sønderjylland og resten af Jylland og i årene omkring 1200 blev Kongeåen grænse mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.
Indtil 1850 var åen også toldgrænse, hvor der skulle betales told til kongen for de okser, der blev eksporteret til Slesvig. Derfor kom åen i folkemunde til at hedde Kongeåen.
Kongeåens udspring er ca. 5 km sydøst for Vamdrup, hvorfra Kongeåen løber mod vest med udløb i Vadehavet ca. 10 km nordvest for Ribe. Kongeåen er ca. 60 km lang.
I perioden 1864-1920 dannede Kongeåen grænse mellem Danmark og Tyskland, Kongeågrænsen.