Straffeanstalten
Straffeanstalten eller Kvindefængslet på Christianshavn henviser til det samme sted.
Fra 1870 blev alle kvinder, der var idømt strafarbejde, overført til Straffeanstalten på Christianshavn, i daglig tale, Kvindefængslet på Christianshavn.
Strafarbejde var enten forbedringshusarbejde eller tugthusarbejde. Arbejdet bestod i syning af handsker, skotøj og stråhatte, fabrikation af papirsposer og tændstikæsker, krølhårspilning og lignende. Kvindefængslet blev nedlagt pr. 1. april 1928, og fangerne overført til Vestre Fængsels kvindeafdeling.