Landgilde er navnet på den årlige afgift, som fæstebonden skulle betale til godsejeren, fordi han havde ejendomsretten til fæstegården.

Landgildens størrelse blev fastlagt i en fæstekontrakt, som bonden indgik med godsejeren ved fæsteskifte. Landgilden bestod ikke nødvendigvis i penge, men kunne godt være naturalier som f.eks. korn.

Landgilde blev almindeligt i Danmark fra ca. 1700.