Landmilits er betegnelsen for den bondehær, som Frederik 4. oprettede i 1701 i forbindelse med Den Store Nordiske Krig.

Formålet med landmilitsen var at skåne staten for store udgifter til lejesoldater, som normalt blev benyttet og typisk blev lejet fra udlandet.

I stedet fik godserne nu pligt til at stille med mandskab, landmilitsen. Hver fjerde fæstegård skulle stille med en soldat.

Landmilitsen blev ophævet efter 1730, men genindført med Stavnsbåndet igen i 1733. Pligten, der påhvilede soldaten, var bl.a. at stille op til excercits, der foregik om søndagen efter Gudstjeneste. Landmilits-tjeneste var meget forhadt.

I 1788 blev udskrivningen af soldater overtaget af staten.