Magnetisk lagring blev opfundet i 1898 af Valdemar Poulsen, der fandt ud af at lagre lyd med en elektromagnetisk spole, en klaverstreng, et batteri og en mikrofon. I princippet en tidlig udgave af en båndoptager og en harddisk.

Valdemar Poulsen spændte klaverstrengen ud over et bræt, og kørte den elektromagnetiske spole hen over strengen samtidig med, at han talte i mikrofonen. Bagefter udskiftede han mikrofonen med højttalere, så lyden, der nu var indtalt i mikrofonen, blev gengivet.

Valdemar Poulsen brugte sine erfaringer til at videreudvikle Telegrafonen, som han fik patent på i 1899.

Magnetisk lagring bruges i dag i kreditkort, i harddiske og på disketter.