Hansen, Hans Rasmus Johan Malling
Hans Rasmus Malling Johan Hansen (1835-1890), bedre kendt som Malling-Hansen, er opfinderen af skrivekuglen, den første version af en skrivemaskine.
Malling-Hansen kom fra en fattig familie, og mistede faderen som ganske ung. Som dreng kom han i pleje hos skolelæreren Rasmus Malling. Drengen tog senere navn efter skolelæreren.
Malling-Hansen uddannede sig til lærer og læste senere teologi på Københavns universitet med hjælp fra Grev Frederik Marcus Knuth på Knuthenborg.
Som studerende blev Malling-Hansen ansat som lærer på Døvstummeinstituttet i København og senere blev Malling-Hansen leder på det kongelige Døveinstitut i Slesvig.
Som døvstummelærer oplevede Malling-Hansen, at døvesprog var meget hurtigere at bruge end pen og blæk, da døve kunne formidle tre gange så mange tegn per sekund sammenlignet med hørende. Malling-Hansen ønskede at overføre denne hastighed til en hurtig-skrivemaskine, hvilket blev skrivekuglen. I 1870 tog han patent på opfindelsen, som betegnes som verdens første skrivemaskine med en hastighed på 800 anslag i minuttet. Skrivekuglen fik tildelt flere medaljer på blandt andet verdensudstillingerne i 1873 i Wien og 1878 i Paris.
Malling-Hansen blev slået til Ridder af Dannebrog