Margrethe 1. (1353-1412 ) har aldrig været kronet dronning af Danmark, selvom hun har regeret landet over en længere periode.

Margrethe Valdemarsdatter var Valdemar Atterdags yngste og sjette barn.

Som 10-årig blev Margrethe gift med Norges kong Haakon 6., søn af den svenske konge, Magnus Smek, som led i Valdemar Atterdags planer om at vinde Skånelandene tilbage til Danmark fra svenskerne. 

Margrethe fik kun et barn, Oluf, i 1370. Oluf overtog officielt den danske trone efter sin morfars død og Norges trone efter sin far i 1380. Men uofficielt var det Margrethe, der sad på magten som dronning. Hun blev udnævnt som "Fuldmægtig Frue og Husbonde og ganske rigens Danmark formynder" på vegne af sin søn.

Oluf var 17 år gammel, da Sveriges konge blev afsat og Margrethe blev bedt om at formynde den svenske trone for sin søn. Dermed havde hun samlet de tre nordiske riger i 1388.

I 1396 fik hun hyldet sin grandnevø, Erik af Pommern til konge af Danmark og Sverige. Han var da allerede konge af Norge. Året efter stiftede de nordiske riger Kalmarunionen og Erik blev fejret som unionens konge. Margrethe holdt dog forsat fast i magten over Kalmarunionen indtil hun døde af pest i Flensborg Fjord i et forsøg på at genforene Danmark og Slesvig.

Margrethe 1. er aldrig officielt blevet kronet som dronning af Danmark, men medregnes alligevel i kongerækken.