Påskekrisen var en dansk politisk krise, der udløstes i marts 1920.

Stridighederne under Påskekrisen angik det sønderjyske grænsespørgsmål, mellem regeringen Zahle og oppositionen.

Kong Christian 10. afskedigede regeringen og udnævnte i stedet Otto Liebe til statsminister, der skulle sørge for at udskrive valg.

Dette ledte til store protester, da man mente, at kongen handlede i strid mod Grundloven i denne situation. Liebe blev afskediget og ministeriet M. P. Friis indsat. Friis blev til gengæld støttet af alle partier, og den anspændte situation aftog. Påskekrisen betød en styrkelse af parlamentarismen.