Scholten, Peter von

Peter von Scholten (1784-1854) var Generalguvernør i Dansk Vestindien 1828-48. Han frigav slaverne på de danske øer 3. juli 1848

Peter von Scholten kom som ung fenrik til St. Thomas med sin far, som var kommandant her fra 1804-07. Syv år senere vendte han tilbage for at være vejermester på øen, en titel, som hurtigt blev efterfulgt af nye som stadthaubtmand, toldintendant m.fl. - og hver gang beholdt han også sine gamle titler.

I 1828 flyttede von Scholten til St. Croix. Han var blevet udråbt til Generalguvernør af Frederik 6., og han regerede herfra indtil 1848. Han var kendt som enevældskongen og elsket af de fleste sorte, men derimod hadet af en stor del af plantageejerne. Men hans gode forhold til Kongen gav ham en masse fordele.

Peter von Scholtens kone, Anna Elisabeth Thortsen, flyttede kun med ham til øen de første par år, hvorefter hun rejste tilbage til Danmark.

Efter at Peter von Scholten flyttede til St. Croix, fandt han sammen med Anna Elisabeth Heegaard, en fri kvinde af afrikansk afstamning. De levede sammen på Bülowsminde, en stor plantage, hvor de inviterede til store fester, og Anna Heegaard sad med til bords. Det var ikke velset blandt de hvide platageejere og heller ikke, at Peter von Scholten ønskede, at slaveriet blev ophævet.

Efter Frederik 6.'s død blev forholdene sværere for Peter von Scholten. Han fik ikke det samme gode forhold til Christian 8. og han måtte ofte til Danmark på grund af klager, der indløb fra plantagejerne.

I 1848 krævede slavernes deres frihed efter at der var indført en ny lov, som gjorde nyfødte frie, hvorimod alle dalevende slaver skulle vente 12 år. Peter von Scholten havde været i Danmark og fået afslag fra den nykronede Frederik 7., men 3. juli 1848 tog han til Frederiksted i vestenden af St. Croix, hvor slaver havde samlet sig. Her frigav han slaverne med ordene: You are now free, you are hereby emancipated!

Få dage efter blev han beordret tilbage til Danmark, hvor han kom for en domstol og fik frataget titler og pension. Han levede et tilbagetrukket liv til han døde i 1854. Han ligger begravet i et mausoleum på Assistens Kirkegård i københavn.

Peter von Scholten | Guide | Book: +45 41562859

Turforslag der også handler om Scholten, Peter von

 

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2855 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!