Allerede i 1920'erne var der kvindelige præster i Danmark. De første kvindelige præster var dog ansat udelukkende i frimenigheder og -kirker.

Ganske vist kunne kvinder fra 1875 få adgang til at studere teologi på universitetet, men de kunne ikke få embede i Folkekirken. Det blev først muligt efter en lovændring i 1947.

Der var dog stadig visse forhindringer. Præster skal ordineres af en biskop inden de kan indtræde i embedet og få ret til f.eks. at forestå barnedåb og altergang. Så selv om menighederne i Nr. Åby på Fyn, Nr. Ørslev på Falster og Kvindefængslet i København havde valgt deres kvindelige præster, kunne de ikke overtage embedet før de var blevet ordinerede.

Det viste sig at være svært at finde en biskop, der ville ordinere kvindelige præster. Kun biskoppen i Odense, Hans Øllgaard, der var kendt for at være både frisindet og uforfærdet, ville lægge navn og kirke til.

Trods mange protester, bl.a. fra 514 præster i Folkekirken og anonyme trusselsbreve, stod biskoppen fast. Den 28. april 1948 blev Odense Domkirke derfor rammen om en Danmarkshistorisk og kirkehistorisk handling, der markerede et afgørende skel i den protestantiske kirke, med ordineringen af de første kvindelige præster i Danmark og den protestentiske kirke i Europa. Danmarks tre første kvindelige præster var: Ruth Vermehren, Johanne Andersen og Edith Brenneche-Petersen

Tidslinje

• 1904, Kvinder får adgang til teologistudet
• 1916, Første kvindelige teolog
• 1948, Første kvindelige præster i folkekirken (under massive protester)
• 1958, Kun 1 biskop fastholder modstanden mod at ordinere kvindelige præster
• 1969, Alle biskopper vil ordinere kvindelige præster
• 1995, Første kvindelige biskop Lise Lotte Rebel i Helsingør
• 2016, Indre Mission i Danmark fastholder modstand mod kvindelige præster, og der er enkelte menigheder, der ikke ønsker kvindelige præster