Saxo, med tilnavnet Grammaticus (ca. 1160, død efter 1208) var en dansk historiker og gejstlig, der i ca. 1200 skrev en Danmarkshistorie i 16 bind på datidens skriftsprog, latin.

Saxo's Danmarkshistorie hed Gesta Danorum, som betyder Danernes bedrifter.

Saxo Grammaticus' Danmarkshistorie hylder mænd som Absalon og Valdemar den Store, og lægger klart afstand til tysk indgriben i danske forhold. 

Saxo's Gesta Danorum har siden fået stor betydning i det danske samfund, som et værk hvori Danmark kan skrive sin historie tilbage som det ældste kongedømme i verden.

Op gennem historien er Saxo Grammaticus blevet brugt på forskellig vis, f.eks. i 1800-tallet, hvor Saxo indtog en særlig plads under de dansk-tyske stridigheder. Grundtvig gendigtede Saxo's Danmarkshistorie, så det blev folkelæsning.

I dag anskues Saxo's Danmarkshistorie hovedsageligt som et værk, der repræsenterer 1100-tallets aristokratis synspunkter, og som forherliger Valdemarernes bedrifter.