Schalburgkorpset
Schalburgkorpset var et dansk militærkorps under 2. Verdenskrig, der bestod af unge danskere, der stod i tysk tjeneste i Danmark fra 1943 - 1945.
Schalburgkorpet blev oprettet i 1943 som et dansk modstykke til det tyske SS. Schalburgkorpet var opkaldt efter Frikorps Danmarks tidligere chef C.F. von Schalburg.
Von Schalburg døde på Østfronten under 2. Verdenskrig som en "helt" for flere protyske danskere.
Schalburgkorpet stod bag likvideringer, clearingsmord og andre terroraktioner. De bombede bl.a. Tivoli, som hævn for sabotage fra modstandsbevægelsen.