Schalburgtage
Schalburtage er et udtryk, der benyttes om den tyske modterror under 2. Verdenskrig. Betegnelsen dækker over hævnaktioner udført mod danske mål, der fandt sted som modsvar til den danske Modstandsbevægelses sabotageaktioner og stikkerlikvideringer mod den tyske værnemagt.
Dansk modstand blev i løbet af 1943 mere organiseret og mere omfattende. Af den grund kunne tyskerne ikke længere bare stå til og se på. De følte en nødvendighed for at handle mod den voksende modstand i landet.
Hitler beordrede derfor, at modstandsbevægelsens sabotageaktioner og likvideringer af stikkere skulle hævnes med bombeangreb og drab på civile borgere. Man ville ramme danskerne, der hvor det gjorde ondt, hvilket for eksempel ses med bombningen af Tivoli og af Jyllandsekspressen, hvor der var store civile tab. Målet var at få danskerne til at tage afstand til den danske modstandsbevægelse.
Til Schalburgtagen dannede tyskerne de såkaldte modterror-grupper, som kom til at bestå af tyske SS-soldater. For at øge gruppernes effektivitet blev der også hvervet danske medlemmer til grupperne. De danske medlemmer blev hovedsaglig fundet i Schalburgkorpset.
En del af disse terrorgruppers arbejde var at lave clearingdrab, som var drab på uskyldige danskere. Disse blev udvalgt på baggrund af deres erhverv og position i det danske samfund. Mange journalister og læger blev ofre for clearingdrab. Det mest kendte clearingdrab er muligvis mordet på Kaj Munk, som fandt sted 4. januar 1944.