Skåne, Halland og Blekinge, der i dag er svenske områder, hørte tidligere under den danske trone og udgjorde sammen med Bornholm de såkaldte Skånelande.

Skånelandene var et af de tre danske retsområder. Lund blev i 1104 sæde for Nordens ærkebiskop, og var i forvejen sæde for Landstinget.

Fra ca. år 1300 førte Skånelandene en omtumlet eksistens mellem dansk og svensk herredømme. Skåne, Halland og Blekinge var vigtige på grund af Skånemarkedet, der havde en central betydning for handel og økonomi i Middelalderen.

Efter 1660 kom Skåne, Halland og Blekinge definitivt på svenske hænder. Kun Bornholm forblev dansk.