Ordet skafot henviser til en forhøjning med et offentligt henrettelsessted.

I Middelalderen og op til 1800-tallet var henrettelser offentlige. Meningen var, at befolkningen skulle blive skræmt fra at begå en forbrydelse mod samfundet og samtidig demonstrere statens og kongens magt. En offentlig henrettelse var nærmest folkelig underholdning for både børn og voksne. Derfor var skafottet ideelt, da det som et forhøjet henrettelsessted gjorde det muligt for et større publikum at se henrettelsen. Skafottet var ofte sat højere end et podium.

Henrettelsen af en dødsdømt person foregik med enten sværd eller økse. I slutningen af 1700-tallet blev det automatiseret med indførelsen af guillotinen i forbindelse med Den Franske Revolution i 1789.

Et godt men tragisk eksempel på brugen af et skafot er henrettelsen af Struensee den 28. april i 1772 på Østerfælled, der tiltrak 30.000 ud af Københavns ca. 70.000 indbyggere.