Sprogø er en mindre dansk ø midt i Storebælt. Øens placering har altid gjort den til en ideel mellemstation, når Storebælt skulle krydses. 

På Sprogø er der fundet spor efter faste bosættelser tilbage til 4.000 f.v.t.

I 1170 byggede Valdemar den Store, som en del af et større fæstningsbyggeri, en borg på øen, der skulle sikre handelsruterne i Storebælt mod vendiske pirater. Fæstningsbyggeriet inkluderede også opførelsen af store borganlæg i både Korsør og Nyborg. Borgen på Sprogø havde et stort vagttårn, der fungerede som udkigspost. Borgen blev kun brugt i en kortere periode og allerede efter ca. 100 år blev den revet ned og mange af materialerne genanvendt. I dag er der derfor ikke mange spor af borgen. 

Der er fortællinger om, at Marsk Stig, efter mordet på Erik Klipping, brugte øen som base for sine angreb på skibe i området. 

Fra 1920 til1961 var der et pigehjem på øen. Her anbragte man ustabile og løsagtige kvinder under fængselslignende tilstande. I den periode pigehjemmet fungerede var godt 500 piger anbragt på øen. 

I 1987 blev Sprogø fredet. I forbindelse med konstruktionen af Storebæltsforbindelsen måtte der tages hensyn til ruinerne af Valdemars borg og det rige dyreliv. Sprogøs areal blev derfor firedoblet, så tunnel og bro kunne mødes på øen uden, at ruiner og dyreliv blev forstyrret.