Studenternes Efterretningstjeneste
Studenternes efterretningstjeneste var en dansk modstandsorganisation dannet af danske konservative studerende i København under 2. Verdenskrig.
Gruppen beskæftigede sig primært med produktion af illegale blade, men arrangerede også illegale våbentransporter over Øresund. Importen af våben fra Sverige var meget vigtig, da den var med til at udstyre de danske modstandsfolk med våben.
Modstandsarbejdet var dog særdeles farligt - f.eks. blev modstandsmanden Kim Malthe-Bruun arresteret af Gestapo i forbindelse med modtagelsen af en illegale våbentransport fra Sverige, der var arrangeret af Studenternes efterretningstjeneste.
Det anslås, at der i løbet af gruppens levetid har været omkring 500 medlemmer. De har dog ikke alle været aktive på samme tid. Det normale var, at folk kun var aktive nogle få måneder, inden de blev nødt til at flygte eller blev taget af Gestapo.