Danebod, Thyra - dronning
Thyra Danebod (død f. 958) var Gorm den Gamles dronning.
Gorm den Gamle rejste runesten i Jelling til minde om sin afdøde dronning Thyra, "Danmarks bod".
Ifølge historieskriveren Saxo tog Thyra Danebod initiativ til at anlægge forsvarsanlægget Dannevirke i Sydslesvig for at forhindre fjender i at trænge ind i Danmark fra syd.
Historiske og arkæologiske undersøgelser støtter imidlertid ikke denne påstand, der må betegnes som en myte. Thyra Danebod var særligt i 1800-tallet et nationalt symbol, hvilket må ses i forhold til De Slesvigske Krige.